Det er ikke en hemmelighed, at Fred Found It bunder i, og bygger på, drømmen om et mere bæredygtigt og socialt ansvarligt tøjforbrug ♻️ Jeg prøver at fremme brugen af brugt tøj og vintage, for at undgå ny produktion, samtidig med at jeg vil inspirere andre til at klæde sig unikt (og ikke mindst prisvenligt).
FN’s verdensmål nr. 12 om ansvarligt forbrug og produktion taler netop ind i, at vi (som forbrugere) skal spare på verdens ressourcer i vores forbrug og at industriernes aktører skal spare på verdens ressourcer i deres produktion. Det handler om et gøre mere, og gøre det bedre, med færre ressourcer. Samtidigt handler det om, at vi skal prøve at adskille økonomisk vækst og miljømæssig skade, for disse har i mange tilfælde hængt sammen førhen.
Jeg mener netop, at genbrug er en god løsning på og alternativ til dette. Ved at købe brugt, skåner vi miljøet for ny produktion og dermed ny CO2-udledning. Der skal altså ikke bruges nye ressourcer, men samtidig støtter vi økonomien ved at købe.
Genbrug indgår (som nævnt før) i den cirkulære økonomi, hvor produktet fortsætter i ring fra forbruger til forbruger, uden (nødvendigvis) at nå et slutstadie. Dette altså hvis vi forbrugere passer på vores tøj, vasker det korrekt, og reparerer det, istedet for at smide ud, hvis dette bliver nødvendigt. Den cirkulære økonomi er netop, hvad verdensmål 12, som beskrevet, handler om. Nemlig økonomisk vækst uden miljømæssig skade. LET’S GO WORLD!!! 💗♻️🌍
Commentaires