top of page

SÅDAN PLUKKER JEG

Den vigtigste del, for mit lille vintageunivers her, er, at jeg udvælger og håndplukker de bedste vintageskatte og sammensætter et udvalg, der passer ind i universet.

Hvordan gør jeg det? Og hvilke ting, tager jeg højde for i udvælgelsen? Jo, nu skal du høre: ÆSTETIK: Det allerførste og vigtigste parameter i udvælgelsen er selvfølgelig tøjets udseende: Er det specielt, anderledes, har det rigtige vintagelook eller bare super FLOT, så bliver det godkendt til næste step.

KVALITET & MATERIALE: Herefter tjekker jeg tøjet og kigger fx på hvilke materialer, det er lavet af, om det er lækkert at røre ved og om jeg vurderer en kvalitet, der sikrer lang holdbarhed. Er der huller, pletter eller andet der tyder på lav kvalitet, bliver det sorteret fra.


BRAND: En vigtig del af min udvælgelsesproces er, at jeg helst går udenom kendte brands, som er i butikkerne nu. Jeg er allermest glad, når jeg kan se, at mærket nærmest er fra 50’erne og har et unikt vintagelook, for så ved jeg, at der gemmer sig en sjov historie bag og det elsker jeg! Det er denne aura jeg ønsker at have i mit vintageunivers: At alt har historie og er blevet båret af stærke kvinder førhen. Jeg har dog et par få brands, som får lov at komme ind, hvis tøjet er særligt flot, fx Benetton, Lacoste mfl.


MADE IN: Jeg kigger også altid på Made In-labelet - især fordi jeg altid håber på, at der står Made In Denmark 🇩🇰 Jeg er faktisk ofte heldig og kan finde meget, der ikke (som meget andet nyproduceret) er lavet i Kina eller Bangladesh. Dette er dog ikke afgørende for, om det valgte item bliver en del af mit univers, meeeen kan nogle gange blive det, hvis jeg er i tvivl om et bestemt item 😛


Disse udvælgelsesparametre kan du med fordel selv gøre brug af, når du er på genbrugsjagt 😍 Har du andre parametre, du udvælger ud fra, når du shopper genbrug?

Comments


bottom of page